Kog kartoflerne møre i letsaltet vand og pil dem. Snit porrerne i tynde strimler og skyl dem grundigt i koldt vand. Pil hvidløgene og skær dem i tynde skiver. Smelt smørret på en pande og sauter porrer og hvidløg deri uden at de tager farve. Hæld fløden på, krydr med salt og peber og kog det ind til en cremet, men ikke for tyk konsistens. Skær kartoflerne i skiver, vend dem i saucen og varm igennem. Smag til med salt og peber og server til fisk, kød eller fjerkræ.
Kundekommentarer ()