
Del blomkålen i buketter og løgene i brede både. Vend begge dele samt de upillede fed hvidløg med lidt olie, salt og peber og bred det hele ud i en bradepande. Bag grøntsagerne ved 175°C i 25 min. til de er gyldne. Pil de bagte hvidløg og kom dem i en gryde sammen med blomkål, løg og hønsefond. Kog det op og lad suppen simre 10-15 min. til grøntsagerne er helt møre. Blend suppen helt glat med en stavblender, rør fløden i og varm igennem. Smag til med salt og peber og giv fx crostini med oliventapenade og soltørret tomatpesto til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften