Hak løg og hvidløg. Pil de grove blade af citrongræsset, rens chilien for ribber og kerner og snit begge dele i tynde skiver. Sauter det hele med ingefæren i 2-3 min. Kom ris og fond ved og kog op. Skrub eller skræl imens gulerødderne - du bestemmer selv farvekonstellationen - og skær dem i skiver. Kom dem i gryden, læg låg på og kog 15 min. til ris og rødder er møre. Kom kokosmælk ved og blend suppen helt glat. Smag til med fish sauce, soja og citron. Server gerne med frisk korianderdrys og et naanbrød til.
Kommentarer og forslag til opskriften