0

Crostini med grillet peberfrugt, paneret gedeost og pesto (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Del gedeosten i 8 skiver og læg dem i fryseren 10-15 min. - det gør dem meget nemmere at håndtere. Halver pebrene, fjern frø og frøstol, og gnid skindet med en smule olie. Læg pebrene med skindsiden opad på en bageplade og grill dem ved høj varme i ovnen til skindet bliver sort og bobler op. Kom dem i en skål, dæk til med film og lad dem hvile 15 min. Træk skindet af og skær kødet i meget brede strimler. Rør raspen med lidt salt og peber i en skål. Tag osten ud, pensl dem med smør, vend dem hurtigt derefter i raspen - vær grundig, så raspen dækker over det hele - og lad dem hvile 20 min. i køleskab. Rist brødskiverne og gnid dem med hvidløg på den ene side. Smelt lidt smør på panden og steg osteskiverne gyldne på begge sider - vær forsigtig, da de er skrøbelige efter opvarmning. Fordel peberfrugterne på brødene og dryp med lidt balsamico. Anret 2 skiver gedeost på hvert brød og top med pesto. Server straks som for- eller frokostret med en sprød grøn salat til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Klaret smør: Klar smørret ved at varme det langsomt op, uden at det koger i en lille kasserolle. Når det er smeltet, trækkes det til side og får lov at stå lunt 5-10 minutter så valle og urenheder kan bundfælde sig. Hæld nu den klarede smør (der ligger i toppen) over i en ny skål og kasser vallen (det hvide bundfald).

Bonusinfo

Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.

Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.