0

Dampede nye gulerødder med ristet bacon, hakket æg, æble, grov sennepsvinaigrette og persille (4 pers.

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skær toppen af gulerødderne, men bevar 3 cm af det grønne. Skrub rødderne godt og flæk dem en gang på langs. Damp dem møre i letsaltet vand til de er møre med bid. Pisk imens olie, eddike, 2 slags sennep, sukker og presset hvidløg godt sammen og smag til med salt og peber. Hæld vandet fra gulerødderne, vend dem straks med vinaigretten og lad dem marinere 10 min. Skær baconen i ½ cm tynde stykker på tværs af skiverne, rist dem gyldne og sprøde på en tør pande og dryp . Kog æggene 10 min., pil dem og hak dem groft. Befir æblet for stilk og kernehus og snit kødet i fine små tern. Anret gulerødderne og drys med æg, æble, bacon og friskhakket persille. Server til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.