Halver kastanjerne med en skarp kniv og kom dem i kogende vand. Kog dem 7 min. og kom dem straks i iskoldt vand, så de bliver chokket. Fjern skallen og pil også den tynde hinde af. Hak kastanjerne og rødløget fint. Smelt smørret på en pande og sauter løget 1 min. Kom kastanjer og citronskal ved, varm det kortvarigt igennem og smag til med citronsaft, salt og peber. Del broccolien i mundrette buketter og damp dem netop møre i lidt letsaltet vand. Hæld vandet fra, lad dem dampe tørre og dryp med kastanjetoppingen. Server straks til fisk, kød eller fjerkræ.
Kommentarer og forslag til opskriften