0
Dampet laks i syrlig tomatsalsa med stegt brød og stegt spidskål

Dampet laks i syrlig tomatsalsa med stegt brød og stegt spidskål

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
1 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

San Marzano tomateragurkcitronkoriander
1 min.
Rør salsaen

Hak tomaterne, agurken og korianderen fint og overfør til en stor skål. 

Krydr med salt, peber og citronsaft.

Primitivo surdejs bolle med fuldkorn
10 min.
Steg brødet

Skær brødet i små tern. Rist ternene på en pande under omrøring i ca. 5 min. i 1/2 spsk. olivenolie pr. person, indtil de får en gylden overflade. Krydr med salt, og overfør til fedtsugende papir. 

spidskål
15 min.
Steg kålen

Varm en pande op ved høj varme.

Skær kålen i rustikke stykker.

Steg kålen i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 2-3 min., indtil den får godt med farve og bliver mør. Overfør til salsaen sammen med brødcroutonerne lige før servering.

laksefilet med skind
20 min.
Damp fisken

Hæld vand i en kasserolle, indtil det lige dækker bunden. Krydr vandet godt med salt. 

Når vandet i panden koger, skrues der lidt ned, så det kun lige simrer. Læg fisken på panden med skindsiden opad, og lad den dampe i ca. 6-7 min., indtil den begynder at flage og man nemt kan pille skindet af fisken. Overfør fisken til et fad.

30 min.
Anretning

Servér fisken med salaten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
571 kcal
Fedt:
30,6 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,5 g
Kulhydrat:
37,8 g
heraf sukkerarter:
4,5 g
Kostfibre:
6,7 g
Protein:
33,2 g