0
Dampet laks med ingefær, miso, ris og mukimamebønner

Dampet laks med ingefær, miso, ris og mukimamebønner

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

 

jasminrislaks - skagen salmon, ASCingefærhvidløgtamari soya saucebrun miso
1 min.
Ris og laks

Tænd ovnen på 175 grader, gerne varmluft. 

Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.

Skær evt. skindet af laksen (du kan også vente, til laksen er tilberedt). 

Læg laksen i et smurt ildfast fad (med skindsiden nedad, hvis du ikke har fjernet det), og drys den med en smule salt.

Skær ingefær i tynde strimler, og snit hvidløg fint.

Læg begge dele ovenpå laksen, og dryp med lidt neutral olie, soyasauce og en smule honning, hvis du har. 

Krøl et stykke bagepapir sammen, gør det vådt, og læg det (stadig let krøllet) over laksen.

Sæt laksen i den varme ovn, og lad den dampe i 15-18 min., til den er akkurat tilberedt. 

Rør brun miso med en smule kogende vand (ca. 1/2 dl kogende vand pr. 20 g miso) og gerne lidt honning eller sukker. 

Hæld den lune miso over den varme laks lige inden servering. 

TIP: Brun miso indeholder en masse gode ting, der ikke kan tåle opvarmning. Derfor tilsætter jeg først brun miso til allersidst.

 

rødløgagurkmukimame (bælgede edamamebønner)
10 min.
Grønt

Sæt 1 dl sukker og 1 dl eddike over i en kasserolle, og kog op til sukkeret er smeltet.

Pil rødløg, og skær dem i slanke både.

Kom dem i sukker/eddikelagen, og kog op i 1-2 min.

Skær agurk i grove chunks, tilsæt dem til lagen, og vend rundt. Krydr med peber.

Kog mukimamebønnerne i saltet vand i ca. 1-2 min., og sigt vandet fra.

27 min.
Anretning

Anret ris i dybe tallerkener, og servér med dampet laks, kogte mukimamebønner og syltet agurk og løg, og drys med spicy nigella.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

- Stærk, dansk & velsmagende

Vi er glade og super-stolte over at være udvalgt som en af de allerførste til at sælge den nye unikke og bæredygtigt opdrættede laks fra Skagen Salmon. Laksene har hele deres levetid levet i et landbaseret anlæg i Skagen hvor de har svømmet i modstrøm, præcis som de vilde laks gør det. Det har gjort laksen stærk, givet kødet en fast struktur og en intramuskulær fedtmarmorering der gør den super saftig og velsmagende. Derudover har laksen et generelt meget lavere fedtindhold end traditionelt opdrættede laks.

Den bæredygtige opdrætsmetode er ASC certificeret (opdrætsfiskenes pendant til MSC)

"Skagen Salmons laks smager simpelthen skide godt! Smag, struktur og saftighed er jo som vildlaks" Siger Huskokken Jacob begejstret! 

Bonusinfo

Miso

- umamibomben der kan peppe enhver ret op!

Miso stammer fra Japan og er en fermenteret paste lavet på brune ris eller sojabønner.

Miso er karakteriseret med en enestående evne til at bidrage med unik dybde og umami til smagsprofilen i mange retter.