
Fisk og sauce: krydr fiskefileterne med salt og peber og fold dem en gang på midten. Taglæg dem i et ildfast fad og dæk det tæt til med stanniol. Skræl sellerien, skær den i små tern og hak løgene. Rist begge dele i lidt olivenolie i en gryde. Hæld fond og marsala på, krydr med salt og peber og lad det simre til væden er kogt ind til det halve. Damp imens fiskerullerne i ovnen ved 175 grader i ca. 10 min. til de er møre. Kom fløde og væden fra fisken i, smag til og jævn med maizena. Halver druerne i og vend dem i saucen. Varm saucen hurtigt igennem, smag til med salt og peber og fordel den over fisken. Drys med finthakket persille og server straks.
Bønner: Nip bønnerne og damp dem under låg i lidt letsaltet vand til de er møre med godt bid, min. 5-7 min. Hak imens hvidløg og ¼ bundt persille fint. Hæld vandet fra bønnerne, lad dem dampe tørre og vend dem med smør, hvidløg, persille og et godt nip (flage)salt. Anret og server straks.
Server retten med små ovnbagte kartofler eller dampet couscous og en sprød grøn salat til.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften