0
Deep pan meatball pizza med salat

Deep pan meatball pizza med salat

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
Børnenes livretter Kassen
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

flåede og hakkede tomaterhvidløgoreganopizzadej - på surdej (Øko)polentamelfrisk mozzarellamedister
1 min.
Pizza

1. Tag pizzadejen ud af køleskabet 1/2 time før brug. Tænd ovnen på 230 grader varmluft, eller så varmt som muligt. Hvis du vil lave pizzaerne i en eller to støbejernespander, så sæt dem i ovnen nu. Ellers sæt gerne en plade i ovnen. 

2. Rør de hakkede tomater med lidt olivenolie, lidt fintrevet hvidløg, lidt plukket oregano, salt og peber, og blend dem evt. med en stavblender. 

3. Rul eller træk dejene ud på et meldrysset bord. 

4. Tag forsigtigt den/de varme pande/r ud af ovnen, og drys hver bund af panden med et tyndt lag polenta. Læg dejen i panden, top med tomatsauce og brud af mozzarella, og klem rustikke kødboller ud af medisteren. 

5. Bag pizzaerne i ca. 15-18 min., til de er gyldne og lækre, og kødet er gennembagt. 

 

 

hjertesalatrødløgtomater
10 min.
Grønt

6. Snit salaten. Pil rødløg, og skær det i slanke både. Skær tomater i tern. 

27 min.
Anretning

7. Servér de varme pizzaer toppet med salat, tomat og løg, til dem der har lyst, og afslut med lidt plukket oregano.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.