0
Easy bibimbap med kylling, spejlæg og spicy agurkesalat

Easy bibimbap med kylling, spejlæg og spicy agurkesalat

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige

Jeg kan lide gulerødderne rå på toppen af denne ret, men er du mere til tilberedte gulerødder, kan du stege dem i lidt olie. 

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

jasminrisagurkkimchi krydderiblanding
1 min.
Ris og agurkesalat

Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i ca. 12 min., og hæld overskydende vand fra.

OBS: Vigtigt at overholde tiden, da risene ellers nemt kan klistre.

Flæk agurken, og skrab kernerne ud med en teske. Bank evt. agurken let, skær den i små stykker, og vend med salt, kimchikrydderi, 3 spsk. lys eddike og 1 tsk. sukker pr. agurk. Lad agurkesalaten trække indtil servering.

sesamfrøHopballe Mølle kylling, bryst i strimlerhoisinsauce
5 min.
Sesamfrø og kylling

Rist sesamfrø på en tør varm pande i ca. 1-2 min.

Tag de ristede sesamfrø af panden, kom olie på, og steg kyllingen ved høj varme, så den bruner let.

Skru ned for varmen, og steg i alt i ca. 8 min., til kyllingen er gylden og gennemstegt. Krydr med salt, hoisinsauce og evt. en smule lys eddike. 

gulerødderforårsløgæg
20 min.
Æg og anretning

Steg et spejlæg pr. pers.

Skræl gulerødderne, skær lidt af dem i julienne, og gem resten til snack.

Snit forårsløg fint. 

Anret ris i skåle, og top med kylling, spejlæg, gulerodsstrimler, agurkesalat, forårsløg og ristede sesamfrø. Servér straks med gulerodssnacks til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Kimchi krydderiblanding indeholder:

  • Paprikaflager
  • Hvidløgspulver
  • gochugaru, koreansk chili