0
Easy ramen med kylling, grønkål og mukimame

Easy ramen med kylling, grønkål og mukimame

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Asiatisk
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Her får du en super nem ramen. Nyd risen ved siden af, eller kom lidt ris i din suppe imens du nyder den. 

Sæt evt. soja og chilisauce på bordet til at smage til med. 

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Sæt vand over til æg og ris.

1 min.
Ris og æg

Kog ris efter anvisningen på pakken. 

Kom æggene i kogende vand og kog dem i 7-7 1/2 minut. Skyl dem straks i koldt vand, så de køler af. 
Pil og halver dem lige inden servering. 

Hopballe Mølle kylling, bryst i strimlergrønkålforårsløgramen krydderimukimame (bælgede edamamebønner)
2 min.
Easy ramen

Steg kyllingen i olie i en varm gryde. Den skal være gylden og gennemstegt. Krydr den med salt og en anelse sukker.

Rib imens grønkål, kasser de grove stilke. Hak evt. grønkålen groft. 
Snit forårsløg fint. Gem det grønne top til servering. 

Tilsæt forårsløg (det lyse) og kål til kyllingen og sauter i et par min. 

Tilsæt ramen krydderi og hæld 4-5 dl vand på pr person. Lad suppen simre i ca.3 min. 
Tilsæt mukimame det sidste min.

brun misoristet sesamolie
17 min.
Anretning

Tag lidt suppe op i en skål. Rør miso ud i suppen. Sluk suppen og rør miso i. Smag til med sesamolie og evt. salt eller soja. 

Anret suppen i super skåle. Top med halve æg og forårsløg og servér straks med ris til. 

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Ramen krydderi indeholder: 50% Urtebouillon 35% ristet sesam, 10% chili flager, 10% løgpulver.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?