Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Gnid hvert kyllingebryst (se video ovenover) med lidt 0,5 spsk olivenolie pr. person og godt med salt og friskkværnet peber.
Læg brysterne på en bradepande med god plads og bag dem ca. 20 min.
Skræl løgene og skær dem i kvarte. Vend dem med 0,5 spsk olivenolie pr. person og salt og friskkværnet peber og bag dem sammen med kyllingen.
Dræn vandet fra kikærterne og lad dem dryppe af i et par minutter i sigten. Rist i lidt god olivenolie på en varm pande. Krydr med krydderiblandingen lidt citronsaft, 0,5 spsk olie pr. person - salt og friskkværnet peber. Lad kikærterne køle lidt ned og vend dem med creme frisk lige før servering.
Skær broccolien ud i buketter - gerne med godt med stilk.
Skyld dem grundigt og kom dem herefter op i en gryde, med lidt salt og vand, så der ca. står en 1cm i gryden.
Damp buketterne ved høj varme under låg i 2-3 min. til de er blevet møre, men stadig har en smule bid.
Tag dem herefter op af gryden og drys med citronskallen fra før.
Anret kikærterne i bunden af en dyb tallerken med løg, kylling og broccoli ovenpå. Server en skål med ris på siden
Velbekomme!
Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.
Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.
Kommentarer og forslag til opskriften