Forvarm ovnen til 220 grader varmluft med grill funktionen tændt.
Empanadas kan bages direkte i bakken, de kommer i. Hvis de er rystet lidt rundt under transporten, skal du lige fordele dem i bakken, så der er luft imellem dem. Pas på, når du flytter dem, idet de ubagte empanadas nemt går i stykker.
Riv folien af bakken, og bag empanadas i 12-15 min. på en bageplade nederst i ovnen, IKKE på en rist, til de bliver gyldne og sprøde. Du kan også vælge at tage empanadas op af bakken, lægge dem på et stykke bagepapir og bage dem i ovnen. Tag FORSIGTIGT de bagte empanadas op af bakken med en palet.
Skær kålen ud i grove både, og bag dem over empanadas i 15-20 min., til de har taget masser af farve og er branket en smule i kanterne. Krydr kålen med lidt salt.
Lun saucen i en lille kasserolle.
Pluk persillen ud i blade.
Anret empanadas og bagt kål på en tallerken. Kom en god klat sauce ved siden af, drys persilleblade over retten, og riv citronskal fint over kålen.
Velbekomme!
HVAD ER EN EMPANADA?
En empanada er en lille brødpakke fyldt med diverse kombinationer af kød, grøntsager, ost og andre råvarer. Vores empanadas er 100% økologiske og veganske. De er danskproducerede og bidrager med nye smagsoplevelser og høj kvalitet.
Beef Potato ØKO – Ingen går sultne fra bords
En af vores økologiske empanadas! Vi har taget den klassiske Beef og tilføjet kartofler, gulerødder og kidneybønner - giver en dejlig mættende fornemmelse. Den er et lækkert alternativ til den hurtige snack eller til middagsbordet. Så går ingen sultne fra bords!
Kundekommentarer ()