
Pil løget, skræl gulerødderne, og riv begge dele på den grove side af et rivejern.
Varm en gryde op ved middel varme, og steg chilipulveret (pas på, det er hot!) i 2 tsk. olie pr. person i 1 min. under omrøring. Tilsæt løg og gulerødder, og steg i 2 min. Tilsæt bouillon, tomatpure, 1 tsk. honning og 1,5 dl vand pr. person. Læg låg på gryden, og lad retten simre i ca. 15 min., til sovsen er tyk. Smages til med salt.
Forvarm ovnen til 225 grader. Skær fisken ud i 2x2 cm stykker, og krydr med salt.
Varm en pande op ved høj varme. Lad tortillaerne ligge i ca. 8 sek. på panden, så man kan rulle dem om sig selv. Fordel fisken på tortillaerne, hæld lidt af tomatsovsen henover, rul dem om sig selv og læg dem i et fad, som passer i størrelsen, så tortillaerne ligger tæt. Hæld resten af chilisovsen henover, riv osten over, og bag enchilladaerne i ca. 10 min., indtil osten har fået godt med farve.
Servér de varme enchilladas.
Kend din fisk: Skrubbe
Skrubben ligner rødspætten, men adskiller sig ved sin mere ru og knudrede overflade, som skyldes små benknuder på øjesiden. Den har en oval, flad krop, hvor begge øjne er placeret på højre side (dog findes venstrevendte eksemplarer). Farven varierer fra brun til grønlig med mørke pletter og en lys underside. Skrubben bliver typisk mellem 25-40 cm lang, men kan i sjældne tilfælde nå op på 60 cm og veje op til 3 kg.
Skrubben er en alsidig spise, der kan tilberedes på mange måder. Kødet er lyst, fast og har en mild, let sødlig smag, som egner sig godt til stegning, bagning og dampning. Den er populær i klassiske danske retter som stegt skrubbe med persillesovs og paneret skrubbe med remoulade. Desuden kan den bruges i supper og fiskefrikadeller. Skrubben kan med fordel tilberedes hel, da benene let slipper kødet efter tilberedning.
Skrubben er en sund spise med et højt indhold af magert protein og en lav fedtprocent. Den indeholder vigtige omega-3-fedtsyrer, som bidrager til hjerte-kar-sundhed og reducerer inflammation. Derudover er den rig på vitamin D, B12 og mineraler som jod og selen, der understøtter stofskiftet og immunforsvaret. Ifølge Fødevarestyrelsen anbefales det at spise fisk som skrubbe to gange om ugen som en del af en sund kost.
Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften