0
Fajitastegte hakkebøffer med stegte kartofler, rodfrugtsalat med græsk yoghurt, pære og hasselnødder

Fajitastegte hakkebøffer med stegte kartofler, rodfrugtsalat med græsk yoghurt, pære og hasselnødder

Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Start med at læse hele opskriften grundigt igennem først

Start med at læse hele opskriften grundigt igennem først

1. Hak hasselnødderne og vend dem med olie og drys med lidt fint salt.

2. Skræl kartoflerne, og skær dem ud i grove tern. Steg dem møre og gyldne i lidt smør og olie på en panden.

3. Når kartoflerne er næsten møre, ristes de med halvdelen af fajitakrydderiet de sidste 2-3 minutter.

4. Skræl, og riv gulerødderne og persilleroden på et rivejern.

5. Skær pære i tern, og vend med halvdelen af de revne rodfrugter samt de hakkede hasselnødder samt lidt god olivenolie

6. Smag til med salt, sukker og sort peber.

7. Rør en dressing af sennep, græsk yoghurt og den anden halvdel af de revne rodfrugter. Smag til med salt og lidt sukker. Lad dressingen trække ude til den skal spises. Dryp et par generøse skefulde af din bedste olivenolie over.

8. Form hakkebøffer, og krydr med det sidste fajitakrydderi og salt.

9. Tag kartoflerne af panden, og kom dem i en skål.

10. Steg bøfferne 2-3 minutter på hver side på panden, hvor du stegte kartoflerne. Brug evt. lidt mere olie. Krydr med lidt salt igen.

11. Kom kartoflerne tilbage på panden, og varm dem igennem et par minutter.

Anretning: Som vist på billedet

Fajita krydderi indeholder: Sød paprika, spidskommen, paprikaflager, oregano, chili, urtebouillon, hvidløg, cayennepeber og havsalt.

Bonusinfo

Fajita indeholder:

25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt. 

*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?