
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Hak rødkålen, persillen og chilien (pas på med mængden - den er stærk) i tynde strimler og bland sammen i en skål og krydr med salt.
Hæld creme frisk i en skål og tilsæt revet hvidløg. Krydr med salt og peber.
Varm en pande op og steg kødet i 1 tsk. olie pr. person, indtil det har fået lidt farve og er gennemstegt. Tilsæt krydderiblandingen og smag til med salt.
Varm en ny pande op ved høj varme. Hak rødløget i tynde strimler (gem evt. lidt rå strimler til anretning).
Steg rødløget i 1 tsk. olie pr. person, indtil det får godt med farve og bliver gennemstegt. Vend med kålsalaten.
Lun pitabrødene i ovnen eller på en rister.
Byg pitabrødende med kødet, salaten, dressingen og rødløget.
Mexicansk krydderiblanding indeholder:
35% spidskommen 10% paprika, 10% chipotle chili, 10% oregano, 10% sort peber, 10% ancho mulato chili, 5% pasilla chili, 5% løgpulver, 5% hvidløgspulver
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften