0
Fattoushsalat med kylling, stegt pitabrød og sumacdressing

Fattoushsalat med kylling, stegt pitabrød og sumacdressing

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 225 grader varmluft.

Krydr kyllingefileterne godt med salt og peber, og steg dem på en pande ved middelhøj varme i 5 minutter på hver side.

Skær pitabrødene i mellemstore, rustikke stykker og læg dem i ét lag på en bradepande beklædt med bagepapir. Fordel lidt olie over brødstykkerne og krydr med salt. 'Steg' brødstykkerne til de er blevet sprøde og gyldne på begge sider, og vend dem undervejs.

Rib grønkålen og kasser stænglerne. Snit kålen fint, skyl den grundigt, og slyng den tør i en salatslynge eller dub i et viskestykke.

Halvér løget og skær i halve ringe. Skær tomaterne i tern. Skræl agurken med en kartoffelskræller og gem også skrællen til salaten. Halvér agurken på langs og skrab kernerne ud med en teske og kassér dem. Skær agurken i skiver.

Skær feta i tern. Bland nu feta og alle grøntsager sammen.

Mix i en melryster ½-1 dl olie, saft fra lime, salt og peber samt 1 spsk. sumackrydderi. Hæld en passende mængde dressing over salaten, du skal ikke nødvendigvis bruge det hele.

Skær kyllingen i mundrette stykker og bland ligeledes disse i salaten sammen med de sprøde pitastykker.

 

Bonusinfo

Smuk dybrød Sumak er et alsidigt krydderi, der tilfører en frugtig, syrlig og citrusagtige noter til din madlavning. Det er særligt populært i landene rundt om Middelhavet og i det mellemøstlige og Nordafrikanske køkken, hvor krydderier indgår i marinader, rubs og dips – eller drysses direkte på maden inden servering. Sumak er et af de få krydderier, der har en distinkt syrlig smag og anvendes derfor i det mellemøstlige køkken på samme måde som man andre steder i verden ville anvende eddike, citron eller tamarind.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?