0

Feta i folie med grillet peberfrugt, porre og rosmarin (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Smør peberfrugten med en smule olie og grill dem under ovngrillen til skallen er blevet sort. Læg den i en plastpose 10 min., fjern så skind, stok og kerner og skær kødet i tynde strimler. Trim porrene, del dem på midten og flæk dem i kvarte på langs. Vend dem med olie, salt og peber, pak dem godt ind i stanniol og forbag dem 15 min. i ovnen. Lav 4 kvadratiske stykker stanniol og fordel peberfrugt og porrer på midten af hver. Skær fetaen i 4 lige tykke skiver og læg dem på grøntsagerne. Kom finthakket rosmarin, limeskal, 1 spsk. olie, et drys oregano, friskkværnet peber og en smule salt ved hver og luk pakkerne til. Sæt dem under ovngrillen i 4-6 min. til de er varmet igennem. Åbn pakkerne let, pres limesaft ved og server straks med en sprød grøn salat og godt brød til eller som tilbehør til stegt kød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.