Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft.
Skær squashen i små stykker, løget i både og lad hvidløgsfeddene være hele (gem lidt hvidløg til salatdressingen). Spred ud på et stort ildfast fad sammen med baconen.
Vend med 1/2 spsk. olie pr. person, krydr med salt og peber og bag i ca. 10 min., indtil grøntsagerne har fået lidt farve og er gyldne i overfladen.
Riv salatbladene i mundrette stykker og hak purløget fint.
Bland 1/2 spsk. olivenolie, 1/2 spsk. balsamico og ½ tsk. sennep pr. person, revet hvidløg og lidt salt og peber i en stor skål.
Vend salaten og purløget i dressingen lige før servering.
Vend de bagte grøntsager og baconen godt rundt i fadet og læg kotaen henover. Bag yderligere 10 min.
Kog pastaen som angivet på pakken.
Tag fadet med bagt kota ud af ovnen og tilsæt den kogte pasta med en hulske. Vend retten godt rundt og tilsæt evt. lidt kogevand, så sovsen bliver cremet om pastaen.
Smages til med salt og peber.
Servér pastaretten med salaten.
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.
Pastaen er lavet afhelt klassisk med 100% Italiensk økologisk durumhvede, med en andel på 50% fuldkorns durumhvede, der giver fuldkorn og fibre og dermed en mere smagfuld pasta, men stadig med den klassiske pastasmag og bid.
Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.
Rigatoni: (riga= rille, -oni betyder stor på italiensk)
Store pasta rør med riller, den variant som bedst og maksimalt fanger og holder på pastasauce og tilbehør.
Oprindelse er fra de Sicilianske retter og det er en af Syditalienernes mest elskede pastavarianter.
(* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)
Kundekommentarer ()