0
Fettuccine "Alfredo" med Hopballe kylling og broccoli

Fettuccine "Alfredo" med Hopballe kylling og broccoli

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
Hopballe Mølle kylling, bryst i strimlerraspalfredo krydderi
Kylling del 1

Kom kyllingekødet i en skål, og krydr med salt og 1/3 af krydderiblandingen. Paner kyllingestykkerne i først mel, så et sammenpisket æg og til sidst i rasp. Sæt til side til senere.

fløde 38% (piskefløde)alfredo krydderihvidløg
5 min.
Alfredo sauce

Pil og hak hvidløg fint. Sauter det af i en tykbundet gryde i lidt god olivenolie. Kom alfredokrydderi på sammen med fløde. Kog saucen igennem, sluk, og sæt den til side.

broccoli
10 min.
Broccoli

Skær broccoli i små buketter, og skræl og skær stokken i strimler. Rist broccoli på en pande i lidt god olivenolie, drys med god flagesalt og server den i en skål ved siden af.

parmigiano reggiano (Parmesan)bredbladet persillefettuccine
14 min.
Pasta

Kog pastaen i rigeligt, godt saltet vand (vandet skal smage salt som Middelhavet!). Når pastaen er lige et minut fra at være færdig, kommes den over i gryden til alfredosaucen sammen med en smule af pastavandet. Kog igennem, og riv parmesan deri (Gem parmesan til pynt). Rengør persillen, og hak den. Smag til med salt og peber, og drys hakket persille i.

Hopballe Mølle kylling, bryst i strimler
20 min.
Kylling del 2

Fritér kyllingestrimlerne i rigeligt olie eller steg dem på en pande. Krydr med salt og peber, og lad strimlerne dryppe af på køkkenrulle.

25 min.
Anretning

Som vist på billedet. Riv evt. det sidste parmesan over ved bordet, og server broccoli til.

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?