0

Fettuccine med spidskål, bacon og parmesan

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Snit spidskålen fint og skær forårsløgene i tynde skiver. Rist baconen sprød i en dyb pande og kog sideløbende pastaen i en gryde efter anvisning på pakken. Kom forårsløgene på panden og lad dem sautere med 2-3 min. Tilsæt spidskålen, sauter 1 min. og kom så lidt af pastavandet ved. Læg låg på og lad det simre 3 min. til kålen er faldet sammen, men stadig har et sprødt bid. Pisk imens æg, creme fraiche, parmesan, en smule salt og godt med peber sammen i en skål. Hæld vandet fra pastaen og vend det med bacon og kål.

Rør æggeblandingen i og varm det igennem.

Smag til og server straks med fx stegt kylling og en god tomatsalat til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.