Gratin: Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg dem i lag i et smurt ildfast fad med lidt, revet ost, muskatnød, salt og peber indimellem. Hæld fløde og mælk over og slut af med et godt lag revet ost. Sæt fadet i ovnen ved 190°C i ca. 1¼ time til overfladen er gylden og væden absorberet af kartoflerne.
Kød: Pil løgene, skær dem i tynde skiver og krydr stegen med salt og peber. Varm olien godt op i en stegegryde og brun kødet godt på alle sider. Tag kødet op og brun efterfølgende løgene. Læg kødet tilbage i gryden, krydr med salt og peber og tilsæt hvidvin og 2 dl vand. Læg låg på og lad det simre 40-50 min. og vend flere gange undervejs. Tag stegen op, jævn saucen med maizena og smag til. Skær kødet i tynde skiver og læg dem oveni saucen lige inden servering.
Bønner: Nip bønnerne og kog dem i min. 5-7 minutter i letsaltet vand. Hak hvidløget meget fint. Dræn bønnerne og vend dem med hakket hvidløg, smør og lidt groft salt og server straks.
Giv en god tomatsalat og godt groft brød til.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
Kommentarer og forslag til opskriften