
Abrikossauce: Udblød abrikoserne i koldt vand i ca. ½ time. Hak løg og hvidløg og kom dem i en lille gryde sammen med abrikoserne (uden vandet). Tilsæt bouillon og lad det koge i ca. 15 minutter. Blend herefter saucen sammen med yoghurt. Smag til med lidt revet citronskal (fra usprøjtet citron), salt og peber.
Pastinakker: Skræl pastinakkerne og skær dem i grove stave. Varm en lille pande op og steg dem gyldne i olie eller bag dem i en 200 grader varm ovn i ca. 20 minutter. Krydr med salt.
Fisk: På en anden pande steges fisken i DDV plante 70. Krydr med salt og peber.
Anret de stegte pastinakker sammen med fisken og hæld saucen over. Pynt med dild.
Klaret smør: Klar smørret ved at varme det langsomt op, uden at det koger i en lille kasserolle. Når det er smeltet, trækkes det til side og får lov at stå lunt 5-10 minutter så valle og urenheder kan bundfælde sig. Hæld nu den klarede smør (der ligger i toppen) over i en ny skål og kasser vallen (det hvide bundfald).
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften