0
Fish and chips med ærtemos og ovnkartofler

Fish and chips med ærtemos og ovnkartofler

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Det der tager længst tid i denne opskrift, er kartoflerne, og at stege fisken.

Men orker du ikke en fisk med dej og friture, kan du sagtens bage den i ovnen i stedet.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

bagekartoflerærter, frosthvidløgcreme fraiche 18%citron
1 min.
Kartofler og ærter

Tænd ovnen på 230 grader varmluft.

Skær kartoflerne i mundrette chunks, dryp dem med lidt olivenolie, og krydr med salt. Bag dem i den varme ovn i ca. 30 min., til de er gyldne og møre. 

Pil hvidløg, og kom ærter og hvidløg i kogende saltet vand, der akkurat dækker. Kog under låg i 2 min., sigt vandet fra, og lad det køle lidt ned. 

Blend det med en stavblender, smag til med salt, citronskal og citronsaft, og vend creme fraiche i. Smag til med salt og peber.

mørksejfilet uden skindhjertesalatglaskåldild
15 min.
Fisk og salat

Del fisken i ca. 3-4 stk. pr. pers., drys med lidt salt, og sæt dem på køl indtil stegning.

Pisk 1,5 dl øl eller vand med 1,5 dl hvedemel og 1,5 tsk. bagepulver (lav dobbelt portion, hvis I er 3, 4 eller 5). Sæt dejen på køl indtil brug. 

Pluk salaten.

Skær skrællen af glaskålen, og skær den i tynde skiver, gerne på et mandolinjern.

Pluk dild groft.

Anret salat, glaskål og dild på et fad, dryp med olie og eddike, og krydr med salt og peber inden servering. 

 

24 min.
Fritering og anretning

Varm olie op i en gryde.

Vend fisk i dejen, og steg den gylden i den varme olie i ca. 3-4 min. Steg ad flere omgange, og afdryp fisken på en rist. 

Vil du hellere bage den i ovnen, skal du skrue lidt ned for varmen, og bage den i 6-10 min., og her skal den ikke vendes i dej.

Du kan også vende den i mel, og stege den i olie og smør på en varm pande. 

Servér fisk med ovnkartofler, ærtemos og salat. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Mørksej 

GASTRONOMISK

Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars. 

Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.

SUNDHED

Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.

Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.