0
Fish and chips og sprød salat med ranch

Fish and chips og sprød salat med ranch

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Måske tager kartoflerne liiiidt mere end 30 minutter, men til gengæld passer de sig selv! 

Skal du ikke nyde retten i dag, men først i morgen, kan du skære kartoflerne til fritter, og lægge dem i koldt vand natten over.

Så smider de lidt stivelse, og bliver endnu sprødere i ovnen. 

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

 

bagekartofler
1 min.
Kartofler

Tænd ovnen på 240 grader, varmluft. 

Skyl og skrub kartoflerne, og skær dem til fritter (lad skrællen blive på). Dup dem tørre, og bred dem ud på bagepapir på en bageplade. Dryp med olivenolie, og krydr med salt. 

Bag fritterne i den varme ovn ca. 25-30 min., til de er gyldne og sprøde. Vend dem gerne undervejs.

kærnemælkmayonnaisehvidløgpurløghjertesalatagurk
4 min.
Salat og dressing

Rør en dressing af kærnemælk og mayonnaise. Smag til med en smule fintrevet hvidløg, salt, hakket purløg, en smule lys eddike og lidt tabasco, hvis du har. 

Pluk salaten groft, og skær agurken i skiver. Anret salat med agurk, og krydr med salt og peber. Dryp salaten med dressingen lige inden servering, eller servér den i en skål på bordet. 

mørksejfilet uden skindraspæg
20 min.
Fisk

Skær fisken i aflange, grove stykker. Fyld tre dybe tallerkener med henholdsvis mel, pisket æg og rasp. Vend fisken i mel, æg og rasp, og steg den gylden og sprød i olie på en varm pande. Krydr med salt. 

30 min.
Anretning

Anret fish, chips og salat på en tallerken, og servér straks. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Mørksej 

GASTRONOMISK

Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars. 

Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.

SUNDHED

Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.

Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.