
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
1.Del fisken i mundrette stykker. Fyld 1-2 spsk. hvedemel i en frysepose sammen emd mexi-kiddo krydderi. Vend fisken i blandingen.
2. Varm en pande op med rigeligt olie på. Steg fisken i den varme olie. Ca. 2-4 min. i alt. Krydr den med salt.
3. Skær tomater i tern, snit spidskål fint. Skær jalapeno i skiver og rødløg i både. Skær lime i skiver. Afdryp majs.
4. Lun tortillas på en tør, varm pande eller i microovnen. hold dem lune i et rent viskestykke.
5. Anret tortillas med kål, majs, tomat, fisk, løg og chili til dem der vil have det og top med cremefraiche.
6. Servér straks med lime til.
Kend din fisk: Mørksej
GASTRONOMISK
Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars.
Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.
SUNDHED
Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.
Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK
Kommentarer og forslag til opskriften