0
Fish tacos med refried beans og fajita grønt

Fish tacos med refried beans og fajita grønt

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

grøn peberfrugtløghvidløgkoriandersorte  bønnerfajita krydderi
1 min.
Grønt og bønner

Pil løg og hvidløg, og skær peberfrugt og løg i både.

Snit hvidløg i tynde skiver.

Steg det hele i olivenolie ved høj varme i 2-3 min., og krydr med salt og fajitakrydderi.

Snit korianderstilke fint (gem toppen til servering).

Smelt 1 spsk. smør + 2 spsk. olivenolie pr. dåse bønner på en pande.

Kom korianderstilke på (de skal ikke tage farve). Afdryp og skyl bønnerne,  kom dem med på panden, og steg i 1-2 min.

Blend det med en stavblender, eller mos det med en gaffel, krydr gavmildt med salt, og spæd med en smule vand, så du får en lækker, rustik mos. 

TIP: Har du ikke tid til, at lave både grønt og bønnemos, så steg grøntsagerne, dræn bønnerne, og vend dem i til sidst. 

kullerfilet uden skindhjertesalatlime
10 min.
Fisk og topping

Skær fisken i stykker, så du får ca. 6 stk. pr. pers.

Vend stykkerne i mel, steg dem gyldne i olie i ca. 2-3 min., og krydr med salt. 

Snit salaten, og skær lime i skiver. 

Tortilla hvede wraps - blødecreme fraiche 18%
25 min.
Anretning

Lun tortillas i mikroovnen eller en ad gangen på en tør, varm pande, og hold dem lune i et rent viskestykke. 

Anret det hele i små skåle og på fade, og servér straks. 

Fyld lune tortillas med bønnemos, stegte grøntsager, salat, fisk, creme fraiche og korianderblade, og servér med limeskiver til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Fajita indeholder:

25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt. 

*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK