Start med at skylle grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
TIP: Jeg elsker en salsa til retten her. Er det ikke alle der er fans, kan du tage lidt tomat fra uden at blende det med. Har du ikke en foodprocessor, så skær blot ingredisnerne til salsaen i hånden.
1. skær tomaterne i kvarte, fjerne det meste af frøene indeni. Hak koriander groft, gerne med stilke, pil løg og skær det i kvarte. Fjern stilk på jalapeno, samt evt. lidt af frøene.
2. blend tomat, løg, koriander og jalapeno groft i en foodprocessor (eller hak det hele i hånden). Smagt til med limesaft og salt.
3. Del fisken i grove stykker, ca. 4-6 pr. person. Vend dem i rasp og steg dem i rigeligt olie på en varm pande i ca. 4-5 min. i alt. Krydr dem med salt.
4. snit spidskål fint.
5. Skrub eller skræl gulerødderne og skær dem i stave til snacks.
6. Lun en stak tortillas iet fent viskestykke i microovnen; ca. 1 min. Eller lun dem en ad gangen på en tør, varm pande. CA. 15 sekunder på hver side. Hold dem lune i et rent viskestykke.
7. Anret cremefraiche i en skål, grønt og fisk på fade og servér det hele sammen.
8. Saml selv lune tortillas med kål, fisk, salsa, cremefraiche og spis gulerødder til som snack.
Panko er en rasp lavet på en speciel type japansk hvidt brød uden skorper. Panko laves nemlig oprindeligt af brød bagt ved at føre elektrisk strøm gennem dejen, hvilket giver brød uden skorper. Panko er velegnet til at give en skøn, sprød panering da panko har lidt større og mere ukurante krummer end almindelig rasp. Det giver raspen en luftig og ultra-sprød konsistens. Panko er yderst velegnet til friturestegning.
Bonus-info: Navnet panko stammer oprindeligt fra Portugal, hvor japanerne i sin tid lærte at bage brød af portugiserne. Pan stammer fra det portugisiske ord Pão = brød og det japanske ko betyder mel.
Kommentarer og forslag til opskriften