
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
1. Tænd ovnen på 210 grader varmluft. Kog mungbønnerne i usaltet vand i ca. 15-20 min., til de er møre.
2. Snit kål og hvidløg fint, og sautér begge dele i lidt olivenolie i en varm dyb pande i ca. 1-2 min. Krydr med salt og peber, og tag det af varmen.
3. Smelt 1 tsk. smør pr. dl mælk i den varme sauterpande. Pisk 1/2 spsk. mel i pr. tsk. smør, og lad det samle sig. Pisk mælk i lidt ad gangen over helt lav varme, til du har en tyk, glat sauce. Krydr den med salt og peber.
4. Skær fisken i tern på ca. 2x2 cm., og snit forårsløg fint. Vend ærter, kål, forårsløg og fisk med saucen, krydr med salt, peber og lidt citronskal, og fyld den i en tærteform.
5. Top fiske- og grøntsagsfyldet med butterdej (skær den til, så den passer til formen). Pensl evt. med lidt mælk eller pisket æg, og bag den i den varme ovn i ca. 15-20 min.
6. Snit salaten, skær agurk i skiver, og pluk dild groft. Anret det hele på et fad med mungbønner, dryp med olivenolie og eddike, og krydr med salt og peber.
7. Skær citronen i både.
8. Servér den varme tærte med salat og citronbåde til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften