0
Fiskeburger med kullerfilet og dildsyltede agurker

Fiskeburger med kullerfilet og dildsyltede agurker

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønsager og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

1 min.
  1. Start med at tænde ovnen på 225 °C.
  2. Skræl kartoflerne og skær dem i både. Kog dem i saltet vand i 5-6 min. Dræn og lad dem dampe tørre. Vend med olivenolie, salt og peber.
  3. Fordel kartoflerne på en bageplade uden at de ligger i lag. Bag dem i ovnen i ca. 20-30 min., til de er gyldne. Drys med Skagen secret krydderi (brug ca. 1/3 her) og salt.
  4. Skær agurken i 3-4 mm skiver. Vend med fint salt og lad dem dryppe af i en sigte 5-10 min. Skyl hurtigt.
  5. Skær rødløget i tynde skiver. Riv den gule del af citronskallen (gem den til dressingen). Pres citronsaften over løgene, tilsæt sukker og rør rundt, indtil sukkeret er opløst. Vend med de saltede og drænede agurkeskiver. Hak dild og bland halvdelen i. Lad salaten trække.
  1. Rør yoghurt med krydderiblandingen (brug ca. 1/3 her), citronskal og resten af dilden. Smag til med salt, peber og evt. lidt sukker.
  2. Del fisken i mindre stykker, krydr med salt og peber. Panér i mel, æg og rasp blandet med den sidste 1/3 af krydderiblandingen.
  3. Steg fisken i rigeligt olie 2-3 min. pr. side, til den er gylden og sprød.
  4. Halvér burgerbollerne og rist skærefladen til den er gylden.
  5. Smør dressing på bunden. Tilføj agurk/løg-blandingen, fisk, salat og lidt ekstra dressing.
  6. Servér med de sprøde fritter.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Skagenfood Secret krydderi er Skagenfoods egen særlige krydderiblanding, der er til perfekt til skaldyr, grillet hvid fisk og ikke mindst laks. 

Ingredienser: Løgpulver, dildspidser, fennikel, korianderfrø, citronskal, timian, hvidløgspulver, urteboullion, sort og rosa peber. Alle ingredienser er økologiske.