0
Fiskeburger med pankostegt torsk dertil pastasalat med fregola, gulerødder, æble, citron og tomatdressing

Fiskeburger med pankostegt torsk dertil pastasalat med fregola, gulerødder, æble, citron og tomatdressing

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
Fregola sardagulerøddersyrlige æblercitron
1 min.
Pastasalat

Tænd ovnen på 200 grader

Kog pastaen i godt saltet vand i 10-12 min., og lad den dryppe lidt af i en sigte, så evt. overskydende væde kan dryppe fra.

Skræl gulerødder, og riv æbler og de skrællede gulerødder på et rivejern. Vend den let afkølede pasta sammen med lidt god olivenolie og de revne gulerødder og æbler. Smag til med citronsaft, lidt sukker eller honning, salt og peber. 

creme fraiche 18%Skagenfood Ketchupcitron
5 min.
Tomatdressing

Rør en dressing af creme fraiche og ketchup, og smag til med salt, peber, lidt citronsaft og evt. en smule sukker.

torskefilet uden skindpanko
10 min.
Fisk

Find 3 dybe tallerkener frem. I den første tallerken skal du have lidt helt almindelig hvedemel. I den næste tallerken slår du 1-2 æg ud, og pisker dem sammen. (Har du ikke æg, kan du i stedet bruge lidt mælk). I den sidste tallerken tilsætter du rasp.

Del fisken i 1-2 portionsstykker pr. person, og krydr dem med salt og peber. Vend fiskestykkerne - ét ad gangen – først i melet, derefter i æg/mælk og til sidst i raspen. Sørg for at trykke fileterne godt ned i raspen, så den sidder godt fast.

Steg fisken på en godt varm pande i rigeligt neutral olie. Når fileterne er gyldne og klar til at blive vendt, tilsætter du et par klumper frisk smør, og lader dem bruse op. Dernæst vender du fileterne, og lader dem stege færdige på den anden side i et par minutter. Drys evt. lidt salt på.

brioche burgerboller
20 min.
Saml burgeren

Sæt ovnen på grill!

Skær burgerbollerne over, og sæt dem på en rist/bageplade med skærefladen opad. Lige inden servering sætter du burgerbollerne i den varme ovn helt oppe ved grillen. De skal have ca. 30 sek. på hver side. Gå ikke fra dem, så brænder de helt sikkert på. (Hvis man vil spare på strømmen, kan man i stedet riste den overskårne bolle godt på en brødrister). Smør begge halvdele af burgerbollerne med lidt dressing. Byg derefter burgeren op med fisk og pastasalat. 

Fif: Pak evt. burgerne ind i lidt bagepapir - det holder dem lune og ungerne elsker det! Skriv evt. navn på! Eller lav jeres eget logo! :-) 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Fregula er en type pasta fra Sardinien. Det ligner nordafrikanske Berkoukes og Mellemøstlig Moghrabieh. Fregula findes i forskellige størrelser, men består typisk af semulina dej, der er rullet i kugler med en diameter på 2-3 mm og ristet i en ovn. 

Bemærk den forholdsvis lange kogetid på 12 minutter!

Bonusinfo

Skagenfoods egen økologiske tomatketchup, der rent faktisk smager af tomater :-)

Ketchuppen er unik i sin ingrediens sammensætning og består af den helt rette mængde toscanske, økologiske tomater - ikke fra puré eller koncentrat - æbler, krydderier, sukker og atlanterhavssalt - alt sammen tilsat en masse kærlighed fra de seks dedikerede gutter, der kalder sig Curtice Brothers.

Læs mere om ketchuppen her: https://curticebrothers.co/

Bonusinfo

Panko er en rasp lavet på en speciel type japansk hvidt brød uden skorper. Panko laves nemlig oprindeligt af brød bagt ved at føre elektrisk strøm gennem dejen, hvilket giver brød uden skorper.  Panko er velegnet til at give en skøn, sprød panering da panko har lidt større og mere ukurante krummer end almindelig rasp. Det giver raspen en luftig og ultra-sprød konsistens. Panko er yderst velegnet til friturestegning.

Bonus-info: Navnet panko stammer oprindeligt fra Portugal, hvor japanerne i sin tid lærte at bage brød af portugiserne. Pan stammer fra det portugisiske ord Pão = brød og det japanske ko betyder mel.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.