
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
1. Skær kartoflerne i både. Bred dem ud på bagepapir på en bageplade, dryp med en smule olivenolie, og krydr dem med salt. Bag dem i den varme ovn i ca. 25 min., eller til de er møre og gyldne.
2. Pil løget, og skær dem og tomater i skiver. Snit salaten.
3. Skræl gulerødderne, og skær dem i stave.
2. Fyld mel, rasp og æg i hver sin dybe tallerken, og pisk ægget med en gaffel.
3. Skær fisken i stykker, så der bliver 1-2 stk. pr. pers., og krydr med lidt salt.
4. Vend fisken i mel, æg og rasp, og steg den i rigeligt olie på en varm pande i ca. 2-4 min. på hver side, eller til den er gylden og akkurat gennemtilberedt. Krydr igen med salt, og afdryp fisken på en rist.
5. Rør creme fraiche med lidt revet hvidløg. Lun bollerne i den varme ovn.
6. Flæk bollerne, smør dem med creme fraiche, og fyld med salat, fisk, løg og tomat.
7. Servér burger med ovnkartofler og ketchup.
Kend din fisk: Kuller
GASTRONOMISK
Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.
Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.
SUNDHED
Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.
Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK
Kommentarer og forslag til opskriften