
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
Skrub kartoflerne, og skær dem i både. Vend dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber. Bag kartoflerne på en bageplade i ca. 25 min., til de er møre og har taget farve.
Skyl squashen, og skræl løget.
Skær squashen ud i lange stænger.
Hak valnødderne med en kniv.
Snit skalotteløget super fint med en skarp kniv.
Varm en stor pande op ved høj varme, og tilsæt et skud olivenolie.
Læg squashstængerne på panden, og lad dem stege i 3-4 min., til de har taget farve på begge sider. Kom så valnødderne på panden, og lad dem stege med et minut eller to.
Lun fiskedellerne i ovnen i 4-5 min.
Kom squash og valnødder op i en skål. Tilsæt de hakkede løg og godt med citronsaft og fintrevet -skal. Smuldr til sidst osten ned i skålen, og smag til med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.
Anret kartofler, deller og salaten med stegte squash på en tallerken.
Velbekomme!
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften