Kartoflerne skylles, og sættes over at koge i godt saltet vand.
Rengør porren ved at skære de yderste blade, det øverste af den grønne top, og roden af. Skær resten i skrå skiver. Skyl porreskiverne meget grundigt.
Dilden skylles, og hakkes mellemfint. Læg evt. stilkene over til kartoflerne, de giver god smag til kogevandet.
Porrerne steges under låg i lidt smør på en pande, til de lige begynder at falde sammen.
Tilsæt sennepen og fløden, og lad det simre uden låg, til porrerne er helt møre. Så smages til med salt og peber, samt evt. et nip sukker.
Hæld porrerne over i et fad, og hold dem varme, mens fiskefrikadellerne lunes på panden.
Dilden vendes ned til kartoflerne sammen med en smørklat.
Servér porrerne og kartoflerne til fiskefrikadellerne.
Kundekommentarer ()