0
Fiskefrikadeller med perlespelt, avokado og marinerede tomater

Fiskefrikadeller med perlespelt, avokado og marinerede tomater

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fiskefrikadeller: Krydr det hakkede fiskekød med ½ tsk. salt pr. person og ¼ tsk. friskkværnet sort peber pr. person samt ½ tsk. sukker pr. person - og rør det godt sammen. Pil og finthak eller riv løg på den fine side af et rivejern og rør det i farsen. Rør æg i og derefter 1 spsk. kartoffelmel pr. person. Rør til sidst lidt sødmælk i. Farsen skal være glat, smidig og fast. Lad den hvile i køleskab 10-15 min.

Steg evt. en lille prøvedelle og smag på den. Juster evt. farsen med lidt salt og peber – sørg for at krydre godt.

Steg dellerne sprøde og gyldne i 3-4 min. på hver side på en pande i rigeligt neutral olie.

Perlespelt: Kog de skyllede perlespelt i rigeligt letsaltet vand i ca. 10-12 min. (afhængig af hvor meget bid du vil have i dine bygkorn). Dræn overskydende væde fra og lad bygkornene afkøle let. Vend med et par skefulde god olivenolie.

Marinerede dadeltomater: Skær et lille kryds i toppen af hver tomat – blancher i spilkogende vand i 20 sekunder og kom dem direkte i iskoldt vand, gerne med isterninger i – nu kan du nemt pille skindet af tomaterne. Kom honning, lidt limesaft og plukkede hakkede basilikumblade (gem lidt til pynt) ved og vend rundt. Krydr med lidt salt, sort peber og lidt sukker. Lad dem trække ved stuetemperatur.

Anretning: Anret tynde skiver avokado på et fad eller tallerken og pres lidt limesaft over sammen med god olivenolie. Drys de kogte korn over og fordel de marinerede tomater og deres marinade derpå. Drys med paprikaflager og pynt med resten af basilikumbladene.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.