
Kartofler: Start med at koge de små kartofler "al dente" (de skal bruges afkølede).
Dressing: Rør en dressing af cremefraiche og masser af klippet purløg og smag til med salt og peber. Sæt den i køleskabet frem til brug.
Krebinetter: Rør det hakkede fiskkød med 1 tsk. salt og friskkværnet peber. Form 4 krebinetter og vend dem i rasp. Steg krebinetterne på en pande i gyldent smør tilsat lidt olie i ca. 4 min. på hver side ved jævn varme.
Sommergrønt: Bland grøn salat, rucola, skiver af afkølede kartofler og radiser. Krydr med lidt god krydderolie, lidt salt og lidt friskrevet parmesan.
Server retten med godt brød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften