0
Fiskelasagnette med sedani, muskatnød og farmhouse cheddar

Fiskelasagnette med sedani, muskatnød og farmhouse cheddar

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
1 t
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

løggulerodSkagenfood tomatsugo
1 min.
Rør tomatsovsen

Krydr fisken godt med salt, og gem den til senere.

Hak løg og gulerod groft, og overfør begge dele til en gryde med 1/2 spsk. olie pr. person. Steg grøntsagerne under jævnlig omrøring i ca. 10 min., indtil de er helt møre og gyldne.

Hæld tomatsugoen i gryden, og lad det simre, indtil man er klar til at bygge lasagnen.

Smag til med salt og peber.

sødmælkfarmhouse cheddar
10 min.
Lav bechamelsaucen

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.

Varm en kasserolle eller gryde op ved middelvarme. Den skal helst være med runde kanter i bunden, så det bliver nemmere at piske sovsen med et piskeris. 

Tilsæt 1/2 spsk. olie og 1 spsk. mel pr. person, og rør rundt i 1 min. Hæld mælken i lidt efter lidt under omrøring, så der ikke dannes klumper, indtil sovsen har den rette cremede konsistens. Sluk for blusset, og riv muskatnød og halvdelen af osten i.

Blend evt. bechamelsaucen, hvis der er klumper i. Smag til med salt.

sedani, 50% fuldkorn
15 min.
Kog pastaen

Kog pastaen som angivet på pakken.

20 min.
Byg lasagnetten

Hæld halvdelen af tomatsovsen i et ildfast fad, dernæst halvdelen af bechamelsaucen i et tykt lag henover. Fordel fisken udover bechamelsaucen, og dæk med den kogte pasta.

Hæld resten af tomatsaucen og bechamelsaucen henover på samme vis som før, og riv resten af osten henover.

Bag lasagnen i ca. 20 min., indtil osten har fået godt med farve.

60 min.
Anretning

Lad lasagnetten hvile i ca. 15 min. før servering. 

Bonusinfo

Kend din fisk: Mørksej 

GASTRONOMISK

Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars. 

Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.

SUNDHED

Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.

Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen! 

Næringsindhold pr. person:

Energi:
599 kcal
Fedt:
22,5 g
heraf mættede fedtsyrer:
6,7 g
Kulhydrat:
52,8 g
heraf sukkerarter:
22,5 g
Kostfibre:
11,5 g
Protein:
42 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?