0
Fiskepakker med lyssej, squash, porre og tomater

Fiskepakker med lyssej, squash, porre og tomater

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

brune ris
1 min.
Kog risene

Forvarm ovnen ved 180 grader varmluft.

Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i ca. 20 min., hæld overskydende vand fra, og lad dem trække i 10 min.

squashporregulerødder
5 min.
Steg grøntsagerne

Skær squash, gulerødder og porre i mundrette stykker.

Varm en stor pande eller gryde op ved høj varme. Steg grøntsagerne i 1/2 spsk. olie pr. pers. i ca. 5 min. under jævnlig omrøring, indtil det får lidt farve og bliver mørt.

Krydr med salt og peber.

cherry- eller blommetomatertimiansmørbalsamico
15 min.
Forbered fiskepakkerne

Skær fisken i portionsstykker, og krydr godt med salt.

Klip et stort kvadratisk stykke bagepapir pr. pers. (ca. 35x35 cm). 

Fordel porre, gulerødder, squash og tomater i midten af bagepapiret, og placér fisken henover.

Tilsæt timiankviste, ca. 10 g smør pr. pers. og lidt balsamico, træk alle siderne på bagepapiret op omkring indholdet, og form en ”kugle”, der lukkes til ved at snurre overskudspapiret rundt om sig selv.

Læg pakkerne i et ovnfast fad, så de ligger i spænd mellem hinanden og ikke vælter.

Bag pakkerne i 7-8 min., så fisken kun lige bliver gennemvarm, og begynder at flage.

30 min.
Anretning

Servér fiskepakkerne med risene.

Kommentarer og forslag til opskriften

Næringsindhold pr. person:

Energi:
573 kcal
Fedt:
24,2 g
heraf mættede fedtsyrer:
7,5 g
Kulhydrat:
54,1 g
heraf sukkerarter:
9,4 g
Kostfibre:
6,8 g
Protein:
31,1 g