Her får du en lækker lille pakke med fisk og grønt sammen med en cremet bygotto.
Vælg selv, hvor meget kål du vil have i fiskepakkerne.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd oven på 180 grader almindelig ovn.
Skyl perlebyggen, og pil hvidløg.
Fyld begge dele i en gryde med rigeligt, koldt vand, og kog under låg i ca. 15-20 min., til perlebyggen er mør.
Snit porre og hvidkål fint. Skær citronen i skiver og æble i slanke både.
Læg 1 stykke bagepapir pr. pers. på bordet.
Del fisken i stykker, så der bliver 1-2 stk. pr. pers.
Fordel porre, kål, æble, fisk og citron på bagepapiret. Dryp med en smule hvidvin, hvis du har, og krydr med salt og peber. Dryp herefter med lidt olivenolie, og tilsæt gerne en lille smørklat.
Fold pakkerne sammen, og bind dem med et stykke kødsnor. Sæt dem i et ildfast fad, og damp fisken i den varme ovn i 10-20 min. (afhængig af din ovn), eller til fisken er akkurat gennemtilberedt.
Sigt vandet fra perlebyg og hvidløg, men gem kogevandet.
Varm perlebyggen igennem med ricotta, lidt olivenolie, salt, peber og revet parmesan. Smag til, og spæd med kogevand efter behov.
Vend ærter i bygottoen de sidste 2-3 min. inden servering. Smag til igen, evt. med en smule eddike.
Anret bygotto i dybe tallerkener. Servér med fiskepakker, og nyd straks.
Kend din fisk: Mørksej
GASTRONOMISK
Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars.
Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.
SUNDHED
Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.
Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kundekommentarer ()