Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Bland fiskesauce, revet hvidløg og 1 tsk. honning pr. person i en skål, vend kødet i marinaden, og lad det stå til senere.
Forvarm ovnen til 225 grader varmluft.
Skær bederne i mundrette stykker, overfør dem til et ildfast fad, og krydr med salt.
Bag bederne i ca. 20 min., indtil de er blevet møre.
Dæk en bradepande med bagepapir.
Skrub kartoflerne under vand, og skær dem ud i stave. Spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1 tsk. olie pr. person, og krydr med salt. Bag kartoflerne under bederne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.
Pres saften fra granatæblet ned i en skål, og pil bærrene ud med en teske.
Hak myntebladene groft.
Når bederne er bagt færdig, vendes de med granatæble og mynteblade.
Smag til med salt og peber.
Steg kødet på en varm pande i 1 tsk. olie pr. person i 3-4 min. på hver side, indtil det har fået masser af farve og er gennemstegt.
Servér kødet med kartofler og rødbedesalat.
Kundekommentarer ()