0
Fiskesuppe med kokosmælk, citrongræs og nudler

Fiskesuppe med kokosmælk, citrongræs og nudler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

porrehvidløg
1 min.
Hak løget

Hak porre og hvidløg fint, og overfør det til en gryde (gem den grønne del af porren til anretning) med et godt skvæt olie. Steg det ved lav varme, indtil det bliver gyldent.

mørksejfilet uden skind
5 min.
Krydr fisken

Skær fisken i ca. 2x2 cm stykker, og krydr med salt.

kokosmælkcitrongræs
10 min.
Rør suppen

Tilsæt kokosmælk til gryden med løg.

Bank lidt på roden af citrongræsset, og kom det i suppen. Tilsæt 1 dl. vand pr. pers., og lad det simre i 5 min.

nudler
15 min.
Kog nudlerne

Kog nudlerne som angivet på pakken. Sigt vandet fra, og skyl hurtigt under koldt vand.

citronnam pla (fiskesauce)
20 min.
Tilbered fisken

Kom fisken i suppen, og lad den simre et par minutter, indtil den begynder at flage.

Smag suppen til med fiskesauce og citronsaft. 

25 min.
Anretning

Fordel nudlerne i skåle, hæld suppen henover, og drys med den grønne top af porre.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Mørksej 

GASTRONOMISK

Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars. 

Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.

SUNDHED

Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.

Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
659 kcal
Fedt:
26,8 g
heraf mættede fedtsyrer:
21,1 g
Kulhydrat:
47,8 g
heraf sukkerarter:
4,5 g
Kostfibre:
2,8 g
Protein:
35,7 g