
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
Dæk en bageplade med bagepapir.
Skær squashen i mundrette stykker, riv halvdelen af hvidløget i, og bland med godt med salt og peber.
Spred squashen ud på bagepladen, og bag i ca. 5-10 min., indtil squashen er blevet helt mør, og har fået lidt farve. Rør lidt rundt undervejs.
Dræn vandet fra kikærterne, men gem vandet.
Tilsæt resten af hvidløget, revet citronskal, krydderiblandingen, salt og peber.
Blend det hele i en blender eller med en stavblender, og tilsæt vand fra kikærterne, indtil hummusen har den foretrukne cremede konsistens.
Smag til med salt, peber og citronsaft.
Hak agurken groft, og kom den i en skål sammen med yoghurten. Smag til med salt og peber.
Varm en pande op ved høj varme.
Steg kyllingebryst i 1/2 spsk. olie pr. pers. i 3-4 min. på begge sider, indtil kyllingen lige netop er gennemstegt.
Lad kyllingen hvile 5 min, før den skæres i skiver, og krydr godt med salt og peber.
Bag brødene som angivet på emballagen.
Byg fladbrødene med kød, squash, yoghurt og hummus.
Hummuskrydderi indeholder: 75% spidskommen, 10% sort peber, 10% sød paprika, 5% chili.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften