
Hvis der laves mad til flere end 2 personer, skal ovnen forvarmes til 180 grader.
Pil løget, skær det i tynde skiver, og læg det på en kold pande eller kasserolle. Sæt panden over ved middelhøj varme, og steg løgene i 2 tsk. olie pr. person. Løgene skal steges i ca. 10 min. under omrøring, til de er karamelliseret og bløde. Krydres med salt.
Skyl æblet og agurken grundigt, og afdryp for vand. Skær agurken i tynde skiver, og vend dem i lidt salt. Når væsken fra agurkerne er trukket lidt ud, tilsættes 2 spsk. lys eddike pr. person. Lad agurkerne sylte i eddiken indtil servering.
Snit rødkålen så fint som muligt og vend det godt i salt og lidt lys eddike.
For at æblet ikke skal oxidere og blive brunt, skæres det i store tynde skiver, lige før der skal serveres.
Varm en pande op ved høj varme. Skær kødet i tykke skiver, og steg det på den ene side i ca. 1 min. i ½ spsk. olie pr. person, indtil det får en flot karamelliseret overflade.
Bag bollerne som angivet på pakken, eller rist dem på en tør pande.
Anret fyldet i bollen evt. på en god klat mayonnaise, og top med rødkål.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften