0
Flæskestegssandwich med sprøde kartofler og rød spidskåls råkost med tranebær og æbler

Flæskestegssandwich med sprøde kartofler og rød spidskåls råkost med tranebær og æbler

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
1 timer, 15 minutter
Opskriftstype:
Airfryer
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

 

flæskesteg (kamsteg) med ridset svær
1 min.
Flæskesteg

Skær sværene fri fra hinanden helt ned til kødet, men pas på, at du ikke skærer ned i selve kødet.

Drys stegen med generøse mængder salt, og gnid det ind i sværen, således at det meste kommer ned i rillerne imellem sværene.

Kom stegen i AF skuffen med sværsiden opad, og kom den i din airfryer ved 180 grader i ca. 35-45 min. Skru nu op på 200 grader og giv stegen, indtil sværen er sprød.

Tiden afhænger meget af, om stegen er flad eller høj, og om du laver mad til 2 eller 4 pers. Jeg anbefaler på det kraftigste, at du bruger et stegetermometer, og at du steger til 62-63 grader, inden stegen skal hvile. Fx ved 180 grader til 50 grader og derefter ved 200 grader til du rammer de 62-63 grader. 

Tag stegen ud, og lad den hvile i MINDST 20 min., inden du skærer den ud.

Du skal IKKE dække den til med sølvpapir eller andet. Den skal blot stå lunt.

Fif: Hvis du gerne vil lave lidt SOVS til retten, kan du med fordel hælde lidt vand i bunden af airfryeren fra starten af (beregn 1,5 dl pr. pers. du laver mad til) gerne sammen med et par laurbærblade, et løg og en gulerod samt evt. en nellike eller 2, hvis du har det.

tørrede tranebærrødt spidskål
2 min.
Rød spidskåls råkost med tranebær og æbler

Fjern de yderste blade på kålet, og snit den så fint du kan (undgå at snitte stokken med).

Kom den snittede kål i en skål, og drys med lidt fint salt. Knug kålen grundigt sammen med lidt salt med dine hænder, og lad den hvile i 5 min.

Kom ca. 1 spsk. god eddike (fx balsamico) pr. pers. over kålen, og massér det ind i kålen. Tilsæt de tørrede tranebær sammen med fintsnittede æbler.

Tilsæt også en 1/2 spsk. sukker eller honning pr. pers. og lidt god olivenolie.

Massér igen det hele sammen, og lad kålsalaten stå og hvile, til den skal spises senere. 

spisekartofler
30 min.
Sprøde kartofler

Gør kartoflerne klar, så de kan komme i airfryeren, så snart stegen er færdig.

Skrub kartoflerne godt rene, og skær dem i både. Dup kartoflerne tørre, og bland dem med olie og salt.

Kom kartoflerne i airfryeren, og indstil den på 180 grader. Giv dem 20-25 min. (hvis det er 750 gram), eller indtil de er møre indeni, og sprøde udenpå.

Ryst eller vend dem et par gange undervejs.

mayonnaisebrioche burgerboller
75 min.
Anretning

Smør hver side af bollerne med et tyndt lag mayonnaise.

Skær stegen i skiver, og fordel den i burgerbollerne, top med lidt kålssalat og bolletoppen.

Servér resten af kålsalaten og de sprøde kartofler på siden. 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?