
Jeg elsker kål på min pizza eller flammkuchen.
Top gerne godt op med både kål og løg, da det falder sammen under bagningen.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 250 grader, eller så varmt som muligt.
Tag dejen ud af køleskabet.
Snit spidskål, løg og forårsløg fint.
Rul eller træk dejene ud, evt. på et meldrysset bord. Dejene må gerne være helt tynde.
Læg dem på bagepapir, smør med creme fraiche, krydr med salt og peber, og dryp med lidt olivenolie.
Top med kål, løg, den lyse del af forårsløg og bacon, dryp igen med olivenolie, og krydr med salt og peber.
Bag 1-2 flammenkuchen ad gangen i den varme ovn i ca. 15 min., eller til de er gyldne og lækre.
Skær tomaterne i halve eller kvarte, og snit salaten. Anret begge dele på et fad, krydr med salt og peber, og dryp med olivenolie og god eddike.
Servér flammenkuchen efterhånden som de bliver færdige. Top med den grønne del af forårsløgene, og nyd straks med salat til.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften