0
Flammkuchen med bacon og sprød salat

Flammkuchen med bacon og sprød salat

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Pizza

Jeg laver gerne mine flammkuchen lidt aflange, så ser de mere flammkuchen agtige ud :), og du kan bage to af gangen på bagepladen.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

pizzadej - på surdej (Øko)løgrødløgforårsløghvidløgcreme fraiche 18%bacon i tern
1 min.
Flammkuchen

Tænd for ovnen på mindst 230 grader, gerne med varmluft. 

Tag pizzadejene ud af køleskabet 1/2 time før brug.

Skær løg og rødløg i tynde skiver. Jo tyndere du kan skære løgene, des bedre, så skær dem allerhelst på et mandolinjern. 

Snit forårsløg fint (gem toppen til servering).

Pres eller riv hvidløg, og rør det med 3-4 spsk. olivenolie.

Rul dejene ud på et meldrysset bord, og læg dem på bagepapir på en bageplade.

Smør med creme fraiche, og top med løg, rødløg, forårsløg, bacon og hvidløgsolie.

Bag dem i den varme ovn i ca. 10-15 min., eller til de er gyldne og sprøde. 

10 min.
Salat

Pluk salaten, og skær agurken i skiver.

Anret begge dele på et fad, krydr med salt og peber, og dryp med olivenolie og eddike.

28 min.
Anretning

Skær flammkuchen i stykker, top med forårsløgtoppe, og servér med salat til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.