0
Flammkuchen pizza og chop chop salat

Flammkuchen pizza og chop chop salat

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Pizza

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

 

porrerløgpizzadej - på surdej (Øko)creme fraiche 18%bacon
1 min.
Flammekuchen

Tag gerne pizzadejen ud af køleskabet 1/2 time før brug.

Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og sæt bageplader i den varme ovn. 

Pil løg, og snit løg og porrer i tynde skiver. Skyl gerne porren igen, når den er skåret, der kan sidde sand indeni. 

Rul eller træk dejen ud på et meldrysset bord. 

Læg dejen på bagepapir, smør den med creme fraiche, og top den med løg, porre og bacon. Dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt. 

Bag dem på den varme plade i den varme ovn i ca. 8-14 min. (alt efter tykkelse og ovn). 

Snit forårsløg, og gem det til servering. 

 

rød peberfrugtagurkbladselleriKota-ost
10 min.
Chop chop salat

Skær peberfrugt og agurk i små tern, og snit bladselleri.

Vend det hele sammen med brud af kota-ost, olivenolie, lidt eddike, salt og peber. 

28 min.
Anretning

Drys snittet forårsløg over de varme flammkuchen og server med chop chop salat. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.