0
Four-Joy kinesiske kødboller med ris
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Kinesisk
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

jasminris
1 min.
Ris

Kog risene efter anvisning på posen. Eller gør som jeg, og følg følgende vejledning:

Jeg har nu +25 års erfaring som kok, og bilder mig ind, at jeg ved et eller andet om mad og også om at koge ris ;-) Men for nylig fik jeg dette fif fra min gode ven "Skovridderen", der har boet en årrække i Nepal. Han sagde: Skyl risene hurtigt i koldt vand. Kog imens rigeligt vand op med lidt salt i. Kom de skyllede ris i, når vandet koger. Læg låg på! Sæt uret, tik, tak - efter 8 minutter hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække i 5-10 minutter! Voilà! Perfekte fluffy ris HVER GANG!

Jeg må indrømme, at jeg ikke har set mig tilbage siden, og koger nu ALTID mine basmati- eller jasminris efter denne metode! 

hakket grisekød 8-12%four-joy krydderimixingefærtamari soya sauceristet sesamolie
2 min.
Four-Joy

Rør kødet sejt med lidt salt, og rør farsen med en lille smule af krydderimixet og halvdelen af ingefæren, der er fintrevet. Tilsæt evt. 0,5 æg pr. pers., du laver mad til. 

Form til små kødboller på størrelse med en lille golfbold (3-5 pr. pers.), og steg kødbollerne på en pande med varm neutral olie, til de er gyldne og sprøde.

Kom lidt af krydderimixet (pas på det er ret markant i smagen, så smag dig frem!) på panden med kødbollerne sammen med det sidste fintrevede ingefær og soyasauce. Smag saucen til med salt og sukker samt sesamolie.

gulerødderforårsløg
25 min.
Gulerødder og forårsløg

Skræl gulerødder, og skær dem i fine strimler på et mandolinjern (eller riv dem på den grove side af et rivejern).

Skær forårsløg i ultra-tynde strimler (brug også de grønne toppe).

Kom begge dele i en skål, massér lidt fint salt i, og vend med lidt lys eddike og god olivenolie. 

35 min.
Anretning

Som vist på billedet.

Bonusinfo

Four-Joy krydderimix indeholder: 45% urtebouillon, 35% sesamfrø, 10% Stjerneanis, 5% sort peber, 5% sichuan peber

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?