Skræl løg og hvidløg, og snit løgene så fint som muligt - brug gerne et mandolinjern. Finthak hvidløg. Pluk og hak timian.
Del fisken i portionsstykker og drys dem med lidt fint salt. Kom dem i et ovnfast fad.
Kom en generøs klump smør i en stor tykbundet gryde sammen med lidt olivenolie. Sautér timian, løg og hvidløg af ved svag varme, sammen med krydderiblandingen, indtil du har lækre, bløde og lysebrune løg. De må ikke branke, så tag dig god tid. Det må gerne tage 15-20 min. at stege løgene bløde. Når løgene er bløde, tilsættes 2 spsk. god lys eddike pr. person, du laver suppe til. Hvis du har et generøst skvæt tør hvidvin eller endnu bedre tør sherry, er det NU du skal komme det i suppen. Kog eddiken (og vinen) næsten helt væk. Tilsæt 3 dl. vand pr. person sammen med bouillonen. Lad suppen simre i mindst 30 min. (gerne længere). Skum evt. urenheder fra, og smag suppen til med salt og peber. Sørg for evt. at toppe lidt vand på hvis suppen er ved at koge tør. Der skal være ca 3 dl færdig løgsuppe pr person når den er færdig.
Fif: kom evt. en eller to ekstra grønsags eller hønse/oksebouillonterninger ved hvis du kan lide smagen endnu dybere og kraftig.
Fif med fif på: Kan du lide den let røgede smag, og har du 1 eller 2 skiver bacon liggende kan man med fordel skære den i bittesmå tern og sautere af sammen med løgene.
Del bollerne, og dryp skærefladen med lidt god olivenolie. Kom dem i et ildfast fad, og riv osten over. Bag bollerne sprøde og gyldne i en 250 grader forvarmet ovn.
Dryp lidt god olivenolie over fisken og bag dem ved eftervarmen fra ostetoastene (skru ovnen ned på 200 g)
Der er to metoder!
1: Kom fisken i og øs suppen over i tallerkener, og kom oste-toast oveni suppen.
2: kom fisken i og øs suppen op i suppekopper eller skåle, og top dem med oste-toast. Suppekopperne sættes derefter ind i ovnen under grillen i ovnen, og der gratineres til croutonerne næsten brænder på, og suppen bobler i kanterne. Den sidste metode er virkelig lækker, og giver et super crunch til suppen.
Fransk løgsuppe krydderi indeholder:
50% urtebouillon, 25% sød paprika, 15% sort peber, 10% laurbærblade
Slåensø-osten fremstilles af komælk fra køer der græsser på nogle af Himmelbjergets skråninger, hvor græs og urter givere smag til mælken. Osten er en halvfast lækker ost med en syrlig og mild smag. Den lokale ostemester fremstiller osten efter stolte gamle traditioner. Med den smidige konsistens og gode evne til at smelte er osten perfekt til ostesovs, rivning over Pizza, grønsagsgratinering og udskæring i tern til salater.
Kundekommentarer ()